Om Recaro

Om Recaro



Det hele begynder med RECARO: Autostolens primære funktion er at give dit barn optimal beskyttelse i bilen, og langt størstedelen af de autostole og sikkerhedssystemer, der findes på markedet, opfylder dette krav. Men RECARO Young Line-serien har en mere ensartet og logisk måde at gribe det an på. Med en maksimal beskyttelse af barnet, som har førsteprioritet, leder vi også opmærksomheden hen på, at barnet sidder rigtigt, og samtidig skal kunne lide at sidde i autostolen. Hvor god er selv den bedste autostol, hvis barnet ikke vil sidde i den ?

Der er stor forskel på niveauet af sikkerhed og komfort blandt de mange autostole og ikke alle er lige velegnede i alle biler. Det er derfor utrolig vigtigt, at træffe det rigtige valg ud fra flere kriterier. Da barnets alder kun er en vejledende faktor, må autostolen også matche barnets vægt. Dertil kommer, at autostolen og bilmodellen ligeledes skal passe perfekt sammen for at opnå den optimale sikkerhed. Vi anbefaler altid, at du tager dit barn med og tager dig tid til en prøvedemonstration hos din lokale forhandler. Her vil du meget hurtigt kunne se, om autostolen passer i bilen og om dit barn finder sig godt tilrette. HUSK altid at kontrollere, at autostolen ikke kommer i konflikt frontairbags i bilen. HUSK også at læse betjeningsvejledningen grundigt før brug, da flere undersøgelser viser, at to ud af tre børn ikke er korrekt fastspændt.

RECARO har mere end 100 år bag sig som virksomhed og en mangeårig erfaring med udvikling og konstruktion af bilsæder af høj kvalitet, helt fra professionelle motorsportssæder til produktion af standardsæder til anerkendte bilmærker Derfor ved RECARO, hvad der skal til for at gøre køreturen til en fornøjelse – selv for de mindste passagerer. Materialevalg, design og de tekniske detaljer som f.eks. RECARO´s Sound System – (indbyggede højttalere i nakkestøtten på RECARO Start), sørger for en behagelig køretur for såvel voksne som børn. Desuden sidder dit barn i en "ægte RECARO” - en helt særlig fornemmelse !

Sikkerhed, ergonomi, design, komfort og kvalitet er stikordene, som ligger til grund for RECAROs designere og ingeniører ved udviklingen af modelsortimentet. Resultatet er blevet denne uforlignelige serie af autostole til børn i særklasse. Med bilsæderne som forgangsbillede for RECARO Young Seats udmærker autostolene sig med sine fortræffelige egenskaber, og de er testet i henhold til de mest strenge krav indenfor bilindustrien. Derudover bruger RECARO kun innovative og højkvalitets-materialer. RECARO tilbyder den variation, som børn elsker, og har derfor udviklet to typer betræk "Topline Microfiber" og "Trendline Bellini" i flere farvekombinationer, som passer til enhver smag. "Topline Microfiber" som består af 100 % polyamid, er lavet af blødt microfiber og minder om silke. Stoffet er åndbart, smudsafvisende og helt unik. "Trendline Bellini", som består af 100 % polyester, er en ruskindslignende stof (Alcantara-look) med et trendy og elegant udseende. Begge stoftyper har en behagelig, ekstrem slidstærk og brandhæmmende overflade.

RECARO anser også tidløshed og holdbarhed som meget vigtige parametre. Det betyder, at dit barn befinder sig godt i autostolen og det vil samtidig hjælpe med til, at de lidt større børn vil acceptere at bruge en autostol.


Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Fax: +45 9824 1898